Det begyndte på en familieferie i Spanien, hvor brødrenes morfars anekdote om at vælte på sin mobility-scooter kickstartede idéen. Uheldet gjorde indtryk, fordi det viste dem, hvor meget tryghed betyder, når man er afhængig af et hjælpemiddel i hverdagen. En scooter handler ikke kun om transport, men om at kunne besøge familie, klare små ærinder og komme ud blandt andre.

Den oplevelse blev starten på familiefirmaet Nosira.

Meget mere end et transportmiddel

Rasmus og Simon er vokset op på Falster, og hjemmefra begyndte de at udvikle en løsning, der skal gøre mobility-scootere mere stabile på ujævne underlag som brosten, kantsten og grusstier. 

I dag har de en funktionsdygtig prototype, støtte fra Innovationsfonden og en plads i Future Manufacturers. Næste skridt er at få løsningen produceret.

Nosira er en lille fortælling om fremtid og forandring på Lolland-Falster. Om to unge brødre der fik en idé, der måske kan gøre hverdagen lettere for mange andre end blot deres morfar.

Her samler og formidler vi historier om mennesker, steder, initiativer og muligheder på Lolland-Falster, så flere får øje på, hvad vi har, hvad vi kan, og hvad vi er en del af.

Lolland-Falster – mere mellem himmel og jord udgives af Business Lolland-Falster.

Business Lolland-Falster
Kidnakken 7
4930 Maribo

www.mere-lollandfalster.dk

© 2026 Lolland-Falster – mere mellem himmel og jord.
Se cookiepolitik.